Spring til indhold

Toldboden Odense

Kultur fra A til Ø - Toldboden Odense.

Der er maser af historie gemt under taget på Toldboden – den eneste fredede bygning på Odense Havn. Den oprindelige bygning - for enden af havnens første bassin fra 1803 - er opført i 1830-33 efter tegninger af kgl. hofbygmester J.H. Koch, men bygningen blev hurtigt for lille og allerede i 1847 blev Toldboden ombygget og udvidet.

Anden gang var det arkitekt N.S. Nebelong, der slog stregerne, og de var så at sige fremtidssikrede, for bygningen har bevaret sin skikkelse til i dag.

 

Tolboden i Odense

Toldboden i Odense er fredet

Ved siden af Toldboden ligger Kanalfogedboligen, der er fra 1808 og dermed en af havnens første bygninger. I 1800-tallet var det de centrale bygninger på den unge havn, for de dannede ramme om statsmagtens indflydelse i området. Fra Kanalfogedboligen blev havnen og kanalen overvåget, og i Toldboden holdt man styr på de varer, der gik over havnen – i øvrigt i præcis 120 år. For i 1953 flyttede toldkamret over i en nyopført bygning på Londongade 1.