Skålholm

Ganske få kilometer fra Vikingemuseet finder man yderligere et betydeligt fund fra vikingetiden, der vidner om både grundig planlægning og ihærdig indsats. Ganske vist kan man ikke se det, men i 1996 dykkede arkæologer i fjorden ikke langt fra den lille ø Skålholm og fandt resterne af en undersøisk pælespærring.
Spærringen blev fundet, hvor Kerteminde Fjord folder sig ud og bliver til Kertinge Nor eller mere præcist mellem den yderste pynt ved Skålholmgård til Præstelund på den modsatte side af fjorden.

Undersøgelser af pæleresterne afslører stor spredning i deres alder. Det betyder, at spærringen ved Munkebo har været i brug i flere hundrede år fra starten af vikingetiden til den tidlige middelalder. Spærringen betød, at kun søfarende, der var godt kendt med de lokale forhold, kunne komme igennem til noret. Og det havde selv sagt stor betydning, hvis man for eksempel have fjenden i ryggen.

Kendskab til pælespærringen havde også betydning for den videre færd mod Odense Fjord, for længere inde i noret havde vikingerne et skibsdrag, hvor man kunne trække bådene over land – en strækning på kun 800 meter – for før, der var tænkt på inddæmninger, rakte Odense Fjord en arm langt ind i landet, næsten til den nuværende landevej mellem Odense og Kerteminde.