Spring til indhold

Vild med vand

Fjorden giver rigtig gode muligheder for en række aktiviteter .

Odense Fjord og Kertinge Nor er meget lavvandede områder, som giver rigtig gode muligheder for en række aktiviteter til vands – krydret med nogle store naturoplevelser.

 

Havkajakruter på fjorden

  • Rundt om Stige Ø. Fra broen ved udløbet af Odense Å, til Regattabygningen ved Odense Kajakklub. Turen er svær ved højvande. Længde: ca. 8 km.
  • Fjorden rundt. Fra Boels Bro via Enebærodde og Otterup lystbådehavn. Turen er for øvede og er bedst ved højvande. Pas på stærk strøm i Gabet. Længde: ca. 25 km.
  • Stige Ø til Klintebjerg (ikke markeret på kortet). Start og slut ved P-pladsen på Stige Ø. Længde: 6-7 km.

Surf, kano og jolle

  • Wind- og kitesurfing. Syd for Midskov ligger et område, som er velegnet til surfaktiviteter. 
  • Kanoer er særligt velegnede til sejlads i åer, men de kan også benyttes i den indre, sydlige del af fjorden.
  • Slæbesteder til mindre joller findes flere steder, bl.a. Stige Ø, hvor det er gratis. Husk maks. 6 knob i kanalen.

Sikkerhed

Tag højde for vind, vejr, årstid og egne færdigheder inden I tager ud. Benyt redningsvest, og medbring sikkerhedsudstyr og nødtelefon året rundt. Husk at tage hensyn til andre brugere af fjorden.