Spring til indhold

Toldboden Kerteminde

Kultur fra A til Ø - Toldboden Kerteminde.

Tæt ved havnen i Kerteminde ligger Toldboden - en af byens ældste bygninger. Navnet skyldes, at bygningen i mere end 100 år, fra 1848 til 1970, dannede ramme om Kerteminde Toldkammer. Det gulkalkede murværk er imidlertid langt ældre, for bygningen blev opført af den odenseanske købmand Niels Bager omkring 1590, da Kerteminde var havneby for Odense.

 

Toldboden i Kerteminde bruges til skiftende udstillinger

Under Svenskekrigen i 1657-60 blev købmandsgården imidlertid skudt i grus og henlå som ruin, til den i 1735 blev genopbygget i sin nuværende skikkelse. I dag bruges den gamle toldbod til udstillinger tilrettelagt af kulturhistorisk museum og kunstforeningen i Kerteminde.