26. Kerteminde Fjord - Kertinge Nor

Noget overraskende er det nederlaget ved Dybbøl i 1864, der er den direkte årsag til, at den lange, snoede og naturskønne Kerteminde Fjord og det lige så skønne Kertinge Nor er bevaret i fuld udstrækning, når der ses bort fra en lille inddæmning, der i 1881 blev gennemført ved Skålholm tæt ved Snekkeled i Munkebo.

^{Ankeret er kastet ved Kertinge Nor}

Fjord og nor er på i alt 863 hektar, og seks forskellige projekter om inddæmning gik i vasken i årene 1863 til 1898. Alle forsøg på inddæmninger blev mødt af lokal modstand, ikke mindst fordi tørlægning af fjord og nor ville gå ud over de mange familier, der levede af fiskeri.

Den lokale modstand var imidlertid ved at blive fejet af bordet, da grosserer Julius Bernburg udarbejdede et detaljeret projekt i 1874, men pludselig kom der uventet hjælp udefra. Efter nederlaget i Dybbøl i 1864 frygtede generalerne, at sejrherrerne ville forsøge at besætte hele landet, og fjor og nor indgik derfor i nogle strategiske overvejelser om, hvordan man bedst forsvarede landet, hvis Vestfyn skulle blive besat. Som bekendt sluttede krigen hurtigt, men planer om forsvaret af landet forblev intakte på krigsministerens bord, og derfor ville han ikke give tilladelse til inddæmningen. Et sidste forsøg fandt sted i 1898, da en lokal entreprenør ønskede at inddæmme Kertinge Nor, men sognerådet sagde nej. 

Fire små områder på nordsiden af Kerteminde Fjord er fredet. I Munkebo drejer det sig om to arealer på begge sider af det for længst nedlagte renseanlæg ved Skålholmgård, og i Kerteminde er det et område ved pynten Højnæs og et mindre område vest for Lille Viby. De fire fredninger, der blev gennemført i 1952, udgør i alt 40 hektar.