31. Lindøværftet

Lindøværftet eksisterer ikke mere, for i 2009 beslutter bestyrelsen at lukke værftet, og i 2012 blev den sidste nybygning afleveret, men historien om den store arbejdsplads lever fortsat: 

De første spæde skridt til etablering af Lindøværftet blev taget i 1956. Da havde det allerede en rum tid stået klart, at det gamle værft, Odense Staalskibsværft ved Odense Kanal, ikke kunne holde trit med hastigt voksende krav til større skibstyper. Ikke mindst det voksende olieforbrug satte gang i udviklingen af større skibe, og derfor så værftsdirektør Erik Ringsted sig om efter et egnet sted til etablering af et nyt værft. Kravet var, at det skulle placeres, så det i praksis havde ubegrænsede ekspansionsmuligheder. De første rygter om et værft på Lindø nåede fiskerne på den inddæmmede ø i efteråret 1956, og tre år senere, den 23. november 1959, indviede statsminister H.C. Hansen det A.P. Møller ejede værft.

^{Skibsbygningshal på Lindø}

To år senere døbes nybygning et, turbinetankeren T.S. Petersen, og derefter går det slag i slag. Værftet udvikler sig til en af landets største private arbejdspladser - i en kort periode med flere end 6000 ansatte - og er i front på verdensplan, både hvad angår byggehastighed og størrelse på skibene. I 2006 overgår Værftet endnu engang sig selv, da det med Emma Mærsk tager hul på en ny serie af verdens største containerskibe. Skibet, der er 397 meter langt og 53 meter bredt, har officielt plads til 11.000 containere, men formentlig langt flere, og i motorrummet ligger en hovedmotor, der er i stand til at yde 110.000 hestekræfter.

^{Som kæmpeøgler rager tårnkraner op i landskabet}

Værftet blev udvidet flere gange. En af de mest opsigtsvækkede udvidelser fandt sted i slutningen af 60’erne, da dok III og Munkebos vartegn, den mere end 100 meter høje portalkran, blev etableret. Den selv samme kran bukkede i øvrige under i forbindelse med orkanen 3. december 1999, men en ny 110 meter høj portalkran blev taget i brug i maj 2001. 

I 2007 blev Lindøværftet sammen med arbejderboligerne også kaldet Lindøbyen i Munkebo udpeget som nationalt industriminde på lige fod med for eksempel området ved Albani Bryggerierne og jernstøberiet Tasso i Odense, De Danske Spritfabrikker i Aalborg og Carlsberg i Valby.
Selv om værftet på mange måder var førende på verdensplan, så var der konkurrencedygtige værfter i Østen, og resultatet blev som nævnt, at bestyrelsen i 2009, præcis 50 år efter indvielsen, besluttede at lukke den berømte arbejdsplads og omdanne værftsarealet til Lindø Industripark.

I 2012 blev den sidste nybygning - en fregat til det danske søværn - afleveret, men udviklingen gik ikke, som frygtet af mange, i stå, for Lindø Industripark satte sig nye mål: at få lejet de gamle værftsarealer ud til andre virksomheder, der kunne gøre brug af store haller, kraner og solide kajanlæg.
1. januar 2014 sker der endnu et afgørende skridt i forvandlingen af det gamle værftsområde, idet Odense Havn overtager Lindø Industripark, og i 2017 fusionerer Odense Havn og Lindø Industripark A/S til LINDØ port of ODENSE A/S og bliver til en aktieselskabshavn.

En lang række andre historier knytter sig til det gamle værft. For eksempel er det den oprindelige ø Lindø, der har lagt navn til den store skulptur, ”Lindø”, som står ikke langt fra hovedporten. Skulpturen, der er formet af kunstneren Robert Jacobsen og svejset sammen af Lindøarbejdere, blev indviet af dronning Margrethe i 1990. 

Med hører også beretningen om det lille fiskersamfund, i nyere tid kaldet Lillebo, der efter inddæmningerne opstod på kanten af det oprindelige fastland. Fiskerne fra Munkebo brugte oprindelig stranden på Lindø som landings- og stejleplads, og Strandgyden (nu Lindøalleen) blev forlænget dertil i 1904, og helt naturligt opstod der derfor i begyndelsen af 1900-tallet interesse for at etablere sig med egen bolig for enden af Strandgyden, hvor kirken havde en større jordbesiddelse. Den blev udstykket til 10 private parceller, og der opstod et helt lille, men børnerigt fiskersamfund i området. 
Da Lindøværftet blev etableret, blev fiskerne imidlertid fortrængt fra stranden, og de sidste erhvervsfiskere samt fritidsfiskerne blev flyttet til Boels Bro. Da værftet lukkede, og det og de tilstødende jordarealer blev overtaget af Odense Havn, blev de fleste huse i Lillebo revet ned.