25. Kerteminde-banen

Selv om det sidste tog dampede af allerede 1. april 1966, så trækker historien om Kerteminde-banen fortsat tydelige spor i det nordøstfynske landskab. Man kan således følge det gamle trace ved trinbrættet i Trællerup og gennem skoven i retning mod Kølstrup, og både Dræby Station og stationen på Vægterbakken i Kølstrup er bevaret, men også på de anden side af Kerteminde støder man på rester af den gamle bane.

I Mesinge, Dalby og Martofte er de gamle stationer bevaret, og fra Mesinge til Martofte er der anlagt cykelsti på volden, der i sin tid bar jernbanen.

^{Spor efter jernbanen, her i Trællerup}

Det tog tre år at anlægge banen, der blev indviet 4. april 1900, og den fik stor betydning for Nordøstfyn. Dræby blomstrede op og mange lokale virksomheder nød godt af den efter datidens målestok hurtige forbindelse til Odense, og selv om der kun var et spor, så var der en livlig trafik på Odense-Kerteminde-Martofte-Banen.

Dagens første tog, posttoget, medbragte breve og aviser, syvtoget bragte skolebørn og studerende til Odense, slæberen kom med banegods og godsvogne, de handelsrejsende kom med ni-toget, og så var der de mange særtog. Ikke mindst sommerens badetog mellem Odense og Kerteminde vakte opsigt med helt op til 1500 passagerer, men særlige begivenheder som lokalopgør på Odense Stadion, skolernes sommerudflugter og roesæsonen krævede også særtog.

Etableringen af Lindøværftet blev en ny udfordring for banen. Et nyt ladespor blev anlagt ved Dræby for at klare de store fragtmængder, men banens dage var talte. Den kunne ikke konkurrere med busser og lastbiler, og efter en del diskussion blev de ti nordøstfynske kommunerne i 1964 enige om at nedlægge banen med to års varsel.