Spring til indhold

39. Munkebo Havn

Kultur fra A til Ø - Munkebo Havn.

Munkebo Havn, der i dag skaber læ for et større antal fritidsfartøjer, blev etableret i 1961, samtidig med at man anlagde den nye landevej langs Kertinge Nor som en parallelvej til Fjordvej, den oprindelige hovedfærdselsåre gennem byen.

Stille vand i Kertinge Nor

Etableringen af den nye vej betød, at det idylliske fiskermiljø ved noret gik tabt. Her havde der i generationer været bådkåse, barkekedel og landingssted ud for rækken af sammenbyggede fiskerhuse og Munkebo Kro, men et forslag om at lade den nye vej gå nord om Munkebo blev afvist af trafikministeren, idyllen gik derfor tabt, og en ny havn blev anlagt. Den gamle Fjordgården tæt på fiskernes landingsplads led samme skæbne som idyllen, men en ny gård blev opført tættere ved fjorden.

 

I 2017 blev havnen udvidet med en lille bro, hvor Ladbydragen lægger til, når den er på tur fra dens faste base ved Vikingemuseet Ladby.