33. Lodshuse

Gabet, det kun knap 500 meter brede farvand mellem Enebærodde og Lodshuse, har altid spillet en stor rolle for besejlingen af Odense Fjord. Det skyldes ikke mindst, at det i Lodshuse har været let at overvåge og eventuelt også forhindre indsejling til Odense Fjord. De forhold har da også efterladt tydelige spor. På spidsen af Enebærodde kan man således se resterne af to skanser fra Englandskrigene først i 1800-tallet.

^{Lodsbådene i havn ved Lodshuse}

Bebyggelsen Lodshuse opstod i 1800-tallet, efter at Odense Kanal var åbnet. Her blev lodsen, der skulle lede skibene ind til Odense, sat ombord, noget der også sker den dag i dag, for det er lovfæstet, at alle skibe over 1500 ton og alle tankskibe skal have lods fra Gabet til Odense. Til Lindø skal skibe over 4000 tons og alle tankskibe have lods ombord. Alle større skibe skal melde indsejling eller afsejling gennem fjorden til lodseriet, og det er lodsernes opgave at sørge for at koordinere besejlingen - da der ikke er plads til to store skibe ved siden af hinanden i kanalen eller i sejlrenden.

En af første fynske telefonforbindelser blev i øvrigt etableret mellem Gabet og Odense. Det skete i 1884 for - så hurtigt som muligt - at få efterretninger til Odense om skibstrafikken gennem Gabet.

I generationer er der drevet fiskeri fra Lodshuse, og det bærer området fortsat præg af, selv om fiskeriet langt fra har samme omfang end tidligere. Vest for broen er der indrettet en stor stejleplads, der er nogle redskabsskure af nyere dato og ofte er nogle store hyttefade oplagret på pladsen. Der har tidligere ligget en fiskemelsfabrik i området, og selve stejlepladsen er i forbindelse med en registrering af de fynske kystmiljøer blevet betegnet som en sjældent stor og velbevaret plads, men der er også rosende ord til lodsmiljøet med de grundmurede, højtliggende lodsbygninger, der ligger langs vejen ned til havnen.