46. Odense Fjord

Den lavvandede Odense Fjord var oprindelig på 8300 hektar, men inddæmninger har lagt beslag på godt en fjerdedel og reduceret den til godt 6000 hektar. I inderfjorden ved Seden Strand er middeldybden kun 0,8 meter, men middeldybden i hele fjorden er dog 2,25 meter. 

Sejlrenden i Odense Fjord er skabt af en strøm af smeltevand fra dødis på det centrale Fyn. Det skete på et tidspunkt, hvor kystlinien lå langt ude i Kattegat, og hvor det nuværende Odense Fjord-område var et moseområde med kratbevoksning. Efter fastlandstiden begynder havniveauet at stige, og Odense Fjord bliver skabt og det med en større udbredelse end i dag, idet der både var forbindelse til Nr. Nærø Strand og Storebælt. Siden er der sket landhævninger, og i nyere tid er der som nævnt inddæmmet store arealer.

På grund af vanddybden har besejlingen af Odense Fjord altid været vanskelig. Sejlrenden har i en perioder været sandet til, og man har været nødt til at omlade fragt fra skibe til pramme ved for eksempel Lindø, Stige, Klintebjerg og Skibhusene. Først med etableringen af Odense Kanal i 1803 fandt man den endelige løsning på besejlingsproblemet.

Der er omkring 30 øer i Odense Fjord samt nogle småholme i Egensedybet. Mange af småøerne er kunstige, og det er ikke mange år siden, at Odense Havn etablerede to mindre sømærkeøer ud for Lindøværftet. De to største øer i fjorden er Vigelsø på 132 hektar og Tornø på 22 hektar.
Størstedelen af Odense Fjord indgår i EF-fuglebeskyttelsesområde 75, der også omfatter Enebærodde, Fjordmarken, Vigelsø og et område ved Odense Ås udløb.

^Gabet

Den østlige grænse til beskyttelsesområdet går næsten stik nord fra Vigerø til den yderste spids på Enebærodde.
I 2016 tog Odense Havn fat på yderligere et inddæmningsprojekt på 400.000 kvadratmeter nordøst for det bestående havneområde. I den forbindelse blev der gravet en ny, nordsydvendt sejlrende til Boels Bro.