Ulriksholm

Historien om hovedgården Ulriksholm og kong Christian IV er tæt knyttet sammen, for kongen købte den smukt beliggende gård ved Kertinge Nor i 1616, og det var under ham, at hovedbygningen blev opført. Kongen ville oprette et len, et landområde der forvaltes af en lensmand, men det blev opgivet, og han overgav i stedet godset til sin ”uægte” søn Ulrik Christian Gyldenløve, der også har lagt navn til slottet.
1616 er imidlertid ikke starten på godsets farverige historie. I slutningen af 1300-tallet var det hovedgård i landsbyen Skinnerup, som var gårdens navn til 1645 – altså også, da Christian IV købte den.

Omkring 1500 havde landsbyen fortsat fire gårde, men byen blev nedlagt, og i 1540 var gårdene inddraget under godset. Under Christian IV blev besiddelserne yderligere forøget. Hovedgårdene Østergård og Trællerupgård blev lagt ind under Ulriksholm, og i 1650 bestod godset af 50-60 gårde.
Storheden brast imidlertid under Svenskekrigen i 1657-60. Gyldenløve døde, godset og egnen omkring blev stærkt ødelagt, og Ulriksholm blev overtaget af talrige kreditorer. 20 år senere lykkedes det imidlertid Nicolaus Brüggemann at samle det igen.

I 1730 blev Østergård skilt ud, men trods delingen lykkedes det at opretholde godsets størrelse frem til ca. 1800, og Ulriksholm blev da også anset som en af de smukkeste, største og bedste hovedgårde på Fyn.

^{Både hoved- og sidefløj på Ulriksholm blev opført i 1600-tallet}

I begyndelsen af 1800-tallet blev der også skilt jord fra, og gårdene Rosenlund og Ørnfeldt blev oprettet. Ørnfeldt blev dog købt tilbage i 1879, og efter at avlsbygningerne på Ulriksholm brændte ned i 1911, har man benyttet dem på Ørnfeldt.
Hovedbygningen på Ulriksholm er to-fløjet. Sydbygningen blev opført i 1636 og delvist fornyet i 1828. Østfløjen med tårn og spir blev opført en halv snes år senere under Gyldenløve, men er blevet istandsat flere gange siden.
Ejerrækken er alenlang og indeholder ud over nævnte navne som stiftamtmand Poul Rosenørn, F. Danneskiold-Samsøe, H. Ahlefeldt-Laurvig og i nyere tid N.J. Haustrup.