Spring til indhold

21. Inddæmninger

Kultur fra A til Ø - Inddæmninger.

Menneskets foretagsomhed har i høj grad sat sit præg på Odense Fjord. I bestræbelserne på at skaffe mere landbrugsjord har store vand- og vådområder eller mere præcist omkring 2000 hektar af fjordens oprindelige godt 8000 hektar skiftet karakter fra vand- til landområde. Inddæmninger har tillige betydet, at fjorden har mistet 10 store øer samt godt en halv snes mindre øer.

Dige ved Odense fjord

Nuværende stednavne er med til at udpege nogle af de oprindelige øer for eksempel Romsø, Lindø, Bågø, Lammesø og Gersø øst for fjorden, Lindø, Vigerø, Kolsø og Espø i området nord for Dræby og Hasselø ved Lumby Inddæmmede Strand.
Den første inddæmning fandt sted i 1756 ved Hofmansgave, men i alt er der gennemført omkring 30 inddæmningsprojekter omkring Odense Fjord. Det største enkeltprojekt fandt sted i 1818, da 605 hektar af Egense Fjord blev tørlagt, og i 1940’erne blev der gennemført en omfattende inddæmning ved Lumby Strand på 475 hektar. 

 

På Dræby Fed begyndte man inddæmningerne i 1818, men den helt store fandt sted i årene 1871 til 1874, hvor Lindø og Vigerø blev gjort landfast, og 251 hektar forsvandt i et hug. I alt er der inddæmmet omkring 290 hektar ved Dræby.
En tidligere meget omdiskuteret inddæmning fandt sted ved Tårup Strand nord for Kerteminde allerede i 1812, hvor 139 hektar blev tørlagt og gjorde Hindsholm til en halvø, men i dag er 72 hektar omdannet til naturområde kaldet Sybergland med søer og enge. Sybergland grænser op til den nyetablerede golfbane Great Northern.   

Pumpestation ved Lindø

I 2005 blev Lindøterminalen i Odense Fjord udvidet betragteligt, idet 10 hektar fjord blev inddraget til havneareal, men en lang større inddæmning eller udvidelse af terminalen – 40 hektar - blev påbegyndt i 2017. På denne nye inddæmning blev der ved årsskiftet 2017/18 rejst tre af Fyns største vindmøller.

Med til historien om inddæmninger hører også, at Fyns næststørste sø, Næsbyhoved Sø, er forsvundet i to etaper, idet 13 hektar forsvandt i slutningen af 1700-tallet i forbindelse med etableringen af Odense Kanal, mens de resterende godt 120 hektar forsvandt så sent som i 1863. 
Historien om inddæmningerne rummer også beretningen om de projekter, der blev opgivet. Blandt andet blev et meget omfattende projekt med tørlægning af Kertinge Nor og dele af Kerteminde Fjord opgivet i 1876, og i 1950’erne var der planer om omfattende inddæmninger ved Seden Strand. 

Afvandingskanal

Ofte har en eller flere personer gjort sig bemærket i forbindelse med inddæmningerne, og alene på vestsiden af Odense Fjord er der registreret fem mindesten – en ved Gersø, en ved Ølund og tre ved Fjordmarken. Ved Fjordmarken er det kancelliråd Elias Møller, Østrupgård, der hædres for sin indsats.