Spring til indhold

15. Galgeholm

Kultur fra A til Ø - Galgeholm.

Alene navnet er nok til et lille gys, men ikke uden grund, for den lille ø Galgeholm i Kertinge Nor har rent faktisk båret et rettersted indtil 1578, da Munkebo ophørte som selvstændigt birk - en slags retskreds.
Ved en udgravning i starten af 1990’erne fandt man spor efter galgens fundament, og det viste sig sig, at den havde været rejst på toppen af en oldtidsgrav, hvilket selvsagt vidner om aktivitet på øen længe før, at fattige tyveknægte dinglede i galgen til skræk og advarsel for andre, der gik med planer om tyveri eller oprør mod herremanden.

I sin tid rejste man en galge på den lille ø i noret. Deraf navnet Galgeholm.

Øen har dog også slået sit navn fast i historiebøgerne for en noget anden, men alligevel dramatisk historie, idet Odense-købmænd i 1570 anlagde en kørevej over øen til en påbegyndt skibsbro på sydøstspidsen. Broens trækonstruktion blev imidlertid ødelagt under en stormflod samme år, og købmændene opgav brobyggeriet.

På fastlandet, ikke langt fra den oprindelige vej til øen, fortælles der også historie, idet man her kan se resterne af en gammel oldtidsvold, der følger kysten sydpå gennem sommerhusområdet Strandlyst Huse. Man kender meget lidt til voldens oprindelse og formål, men gammel er den, for man gravede gennem volden, da havnebyggeriet var i gang i 1570.

Også på det grønne areal mellem oldtidsvolden og roklubben er der skrevet historie, for her finder man et - ganske vist meget beskedent - spor fra en af Danmarkshistoriens meget markante begivenheder - Carl Gustavskrigene 1657-60.
6000 svenske soldater slog eller måske rettere gravede sig ned og byggede en stjerneskanse med formentlig syv spidser, efter at de i første omgang havde hærget området ved Munkebo Kirke. Det afgørende slag mellem danske og svenske soldater kom dog ikke til at stå i Munkebo, men ved Nyborg den 14. november 1659.