7. Dræby

Landsbyen Dræby vest for Munkebo har på trods af sin begrænsede størrelse en både spændende og meget omskiftelig historie. Før de omfattende inddæmninger nord for byen lå den ganske tæt ved kysten, og inden etableringen af det nu lukkede Lindøværftet var Dræby sognets hovedby.

^{Afvandingsgrøft på Dræby Fed}

I Moselavet lå stationen og postkontoret, og byen var rig på forretninger, håndværkere og mindre virksomheder. Blandt andet var der et par madrasfabrikker i byen, og på Tornø fandt der en omfattende skalleproduktion sted, men i takt med at Munkebo udviklede sig, og Kerteminde-banen blev nedlagt, mistede byen sin status som sognets hovedby, og nøglen til den sidste dagligvarebutik er for længst drejet om i den tidligere så driftige by.

^{Gårdmiljø i Dræby}

Navnet Dræby hentyder formentlig til, at det var her, vikingerne trak deres både over land mellem Kertinge Nor og Odense Fjord – en strækning på kun 800 meter, men også senere har byen markeret sig på det historiske landskort.

I både 1400- og 1500-tallet omtales Dræbygård, en såkaldt hovedgård, der dog ender med at blive delt. Kronen har eget betydelige besiddelser i byen, men de blev overdraget til Ulriksholm/Østergård, der i 1728 ejede stort set hele byen eller rettere 14 gårde og tre huse. Så sent som i 1844 ejede Østergård stadig fire fæstegårde og ni husmandsbrug i Dræby.