Spring til indhold

4. Bregnøer

Kultur fra A til Ø - Bregnør .

Bregnør og Bregnør Fiskerleje rummer to meget forskellige historier, for mens Bregnør er anlagt i overgangen mellem vikingetiden og middelalderen som en såkaldt udflytterbebyggelse, så opstod fiskerlejet nord for byen først i 1800-tallet.


Navnet Bregnør er en sammenskrivning af ordet bregne og øre - en flad odde, som stikker ud i vandet. I 1700-tallet blev Lundsgård ved Kerteminde den største lodsejer i byen, efter at Mesinge præstegård og Skt. Hans Kloster havde været de store jordbesiddere.


Dæmningen ved Bregnør Fiskerleje

Byen har historiske set udviklet sig meget langsomt, men da der for alvor kom gang i fiskeriet i 1800-tallet, blev der sat gang i udviklingen, og Bregnør udviklede sig i starten af 1900-tallet til et af de store landingssteder for fisk fra fjorden og farvandet omkring Gabet.


Der fiskes fortsat en del fra havnen i Bregnør

Savnet af en fiskerihavn var stort. Der var kun en lille høfde og fiskernes skovlvodsbåde måtte derfor ligge på renden, men i 1937 blev fiskernes forhold markant forbedret, idet der blev anlagt en 200 meter lang mole og for enden af den – en lille havn.


Set i historisk lys er fiskerlejet med Stejlestræde og fiskerhuse blevet betegnet som den mest værdifulde fiskerbebyggelse på kyststrækningen fra Strib til Odense og et flot resultat af 1900-tallets fiskeri.


Midt i Bregnør er der en kopi af et gammelt bystævne, som blev anlagt i 1943 for blandt andet at højne de nationale følelser. Bystævnet har 12 sten, hvori der er hugget matrikelnumre på byens gårde.


Bylauget mødes en gang om året og drøfter vigtige anliggende for byen. Det føres for eksempel til protokols, hvilken gård der først har fået køerne på græs. Oldermanden udpeges på skift for et år af gangen.