Stige

Lodsvej og Skippervej mere end antyder, at Stige ikke bare er en lille tilfældig forstad til Odense, og kradser man lidt i historien, viser det sig da også, at Stige i øvrigt sammen med Skibhusene har været havneby for Odense. Ganske vist bestod byen kun af ganske få gårde og huse i slutningen af 1600-tallet, men i løbet af de næste hundrede år udviklede byen sig til en stor og driftig skipperby med i første omgang sejlads på Østersøen, siden også til England, Holland og Frankrig samt havne ved Middelhavet. I 1733 var 15 skibe hjemmehørende i Stige og i 1769 kulminerede det med 30 skibe.

Opsvinget i Stige skete til dels på bekostning af Kerteminde, men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, og da Odense Kanal blev taget i brug i 1804, flyttede man havnen ind til Odense, og det var intet mindre end en katastrofe for Stige, for de velhavende skippere og søfolkene flyttede med og efterlod både tomme boliger og pakhuse. Byens storhedstid som søfartsby var slut.

Fiskeri var også - i en periode - af stor betydning for byen, og i nyere tid kendes Stige som centrum for en af landets største koncentrationer af gartnerier, men det er hverken som gartner-, fisker- eller skipperby, Stige har banket sit navn fast i de mere minutiøse historiebøger. Det skete langt tidligere, for navnet Stige er formentlig identisk med det gamle danske ord stika, der betyder stok eller stage. Disse stager rammede man i fjordbunden ud for Stige og dannede derved et forsvarsværk - en skibsspærring, der skulle holde ubudne gæster ude.

Stige Kirke

Der er ikke mange hemmeligheder og myter hægtet til Stige Kirke. Man ved, hvornår arbejdet med kirken begyndte, hvem der skaffede pengene, at kirken blev indviet den første søndag i advent 1886, og at den første dåb fandt sted den 25. december samme år. Men historiske fakta er også værd at dvæle ved, og de fortæller for eksempel, at en kreds af borgere i denne lille, tidligere så livlige søfartsby i januar 1883 sendte en ansøgning til ministeriet for kirke- og undervisningsvæsen om økonomisk hjælp til kirkebyggeriet.

Man mente, at kirken ville koste 20.000 kr. og søgte derfor om det halve. I begrundelsen skrev man blandt andet: Tillige må skibe, som skulle til og fra Odense, ofte ligge i lang tid i Stige havn for modvind og andre grunde. I erkendelse heraf og af den store trang her er til stede til at høre Guds ord, har sognepræsten for Lumby menighed afholdt gudstjeneste en gang om måneden i Stige skole for ældre folk.

Behovet for en kirke ved kanalen var med andre ord veldokumenteret. Med indvielsen af Stige Kirke var der imidlertid to kirker i sognet, men kun en præst og derfor kun en formiddagsgudstjeneste, så man blev nødt til at lave et meget detaljeret reglement for i hvilken kirke, der skulle være førstgudstjeneste. I 1922 blev Stige et selvstændigt kirkedistrikt med eget menighedsråd, og i 1926 svarer to af menighedsrådets medlemmer nej til spørgsmålet om kvindelige præster i folkekirken, fem siger hverken nej eller ja, og ingen støtter det. Endelig er der historien om kirkens orgel. I mange år klarede man sig uden, men i det fredens år 1945 får man opfyldt et gammel ønske og kirken kan fyldes med orgeltoner. Orglet kostede stort set det samme, som kirken gjorde 59 år tidligere.