Munkebo Kirke

Der knytter sig flere dramatiske historier til Munkebo Kirke, hvis oprindelse fortaber sig i romansk tid 1100-1250. Kirkens svære vesttårn kan føres tilbage til omkring 1500. Den øverste del af det oprindelige tårn var opført i bindingsværk. Omkring 1700 blev det imidlertid bygget om, men tårnet, som det kendes i dag, er fra begyndelsen af 1800-tallet. Nordvæggen består dels af en romansk kampestensmur, dels den gotiske forlængelse, der i dag ses som en kombination af granitkvadre og teglstensbånd.

Ifølge en overlevering blev kirkens sydmur nedbrudt under Svenskekrigen i 1657-60 og anvendt til en bastion på kirkegården, hvor først svenske, siden danske soldater opholdt sig. Under samme krig gravede præst Claus Hansen Nakskov kirkens hellige kar og sit eget sølvtøj ned på præstegårdens jord, så da svenskerne hjemsøgte præstegården, fandt de intet af værdi. Svenskerne forsøgte at få præsten til at tale og drev ham derfor ud i hans egen fiskedam, hvor han druknede uden først at have røbet gemmestedet. I 1842 blev den brutale hændelse genopfrisket, da to gårdmandssønner fandt skatten - blandt andet to sølvpokaler - på gammel præstegårdsjord ved Dræby.

Samme år, som skatten blev fundet, brændte alle bygninger på kirke-pladsen i Munkebo ned, men kirken slap. Hospitalet, præstegården, den gamle skole og Møkærgård samt 13 andre huse på Fjordvej blev flammernes bytte, og 24 familier blev husvilde.