|
Midskov
Halvøen Skoven, der på østsiden skiller
Odense Fjord fra Kattegat,
har nærmest form som en advarende næve, højt
hævet over den lavvandede fjord. Centralt placeret midt
på halvøen, der som navnet antyder engang var
skovbevokset, ligger landsbyen Midskov. Den blev anlagt i
middelalderen og er en af Fyns største skovrydningsbyer.
Byen
udviklede sig stærkt i 1800-tallet på grund af
opdyrkningen af de store overdrevsarealer, men i dag gør
Midskov ikke meget væsen af sig. For eksempel er det
adskillige år siden, at byen mistede sin dagligvarebutik.
|