|
Mesinge Kirke
En
af Fyns længste landsbykirker ligger midt i Mesinge.
Den ældste del af kirken stammer fra 1100-tallet. I
1400-tallet blev kirken forlænget mod øst og
vest, og ved østgavlen blev der opført en høj
pille, der ender i et ottekantet spir. Kirken har altid haft
to klokker. Den største på 500 kg blev fjernet
i 1528 efter ordre fra Frederik I og sammen med andre kirkeklokker
omstøbt til bøsser, men en ny kom til. Kirkens
altertavle er fra 1591.
Ved
siden af kirken, klos op ad kirkegården ligger den fredede
Mesinge Kirkelade, der er opført omkring 1580 - ifølge
nogle kilder endda endnu tidligere - og ombygget til hospital
ca. 100 år senere.
|