Kertinge/Kølstrup

Kun nogle få hundrede meter med åbne marker og spredt bebyggelse adskiller landsbyerne Kertinge og Kølstrup, der er smukt forankret i bunden af Kertinge Nor. Begge byer er anlagt i overgangen mellem vikingetiden og middelalderen. Kertinge er nævnt første gang i 1383, mens Kølstrup har yderligere nogle år på bagen, idet den er kendt som Kylnesthorpe helt tilbage i 1324. Det nærved, højt beliggende Ulriksholm slot ejede i dets storhedstid samtlige gårde og huse i de to byer, men overgangen til selveje skete meget hurtigt og var afsluttet i 1802.

I bunden af Kertinge Nor, få stenkast fra vandet og kun nogle hundrede meter fra herregården, ligger den 800-årige Kølstrup Kirke. Det er dog ikke kun den nære beliggenhed, der knytter de to historiske bygninger sammen, for i flere hundrede år var gården ejer af kirken, således også i 1600-tallet, der var en hård tid ikke alene for kirken, men for hele landet.

Kong Christian IV var ved roret, og han overtog herregården i 1616, men allerede få år forinden gav han ordre til, at kirkens to klokker skulle tages ned og smeltes om til kanoner og kugler. Kongen havde imidlertid ikke den helt store krigslykke, og da sønnen Frederik III ville tage revanche i Svenskekrigen 1657-60, gik det igen ud over kirken. Præsten i Kølstrup valgte nemlig i ly af mørket at gå til Kerteminde og informere general Hans Schack om de fjendtlige troppebevægelser på egnen, og som hævn røvede svenskerne kirken og præstegården.

Kirken kom dog på fode igen, og nærmest som et kuriosum berettes det, at herremændene fra Østergård og Ulriksholm på et tidspunkt begge gjorde krav på de fineste pladser øverst i kirken. Udgangen på sagen blev, at Østergård blev langt ind under Munkebo sogn. Derved blev det sikret, at begge herremænd kunne få den eftertragtede plads nærmest ved Gud, men nu i hver deres kirke.

Også navnet Vibeke Kruse knytter kirke og gods sammen. Vibeke Kruse havde et særdeles nært forhold til Christian IV - så nært, at hun fødte parret en fælles søn - Ulrik Christian Gyldenløve. Da knægten var 15 år, fik han overdraget godset ved Kertinge Nor, og da Kruse døde 1648, i øvrigt sammen år som kongen, blev hun i første omgang begravet i København, men Gyldenløve fik senere lov til at flytte kisten med sin mor til Kølstrup.