Kerteminde

Kerteminde er med sine 5600 indbyggere den 7. største by på Fyn. Den omtales første gang i 1350, da en købmand i Lübeck skænkede fem mark til byens kirke, men udgravninger viser, at der har været aktiviteter på stedet længe før.

Byen fik sine købstadsrettigheder af Erik af Pommeren i december 1413. I mange år var Munkebo ellers hovedbyen i området, men det var i skarp konkurrence med nabobyen, og da Kerteminde i 1400-tallet fik anlagt Langebro og spærrede den frie sejlads til Munkebo, tippede "magtfordelingen" endeligt til fordel for Kerteminde, der oplevede sin storhedstid som havne- og handelsby i 1500- og 1600-tallet. Byen oplevede sågar at være havneby for Odense, og selv om den siden i høj grad har ændret karakter, kan man fortsat støde på nogle af de mange handelshuse, der blev opført i havneområdet i storhedstiden. Det gælder for eksempel Toldboden, men også dele af Andresens Købmandsgård et par stenkast længere inde i byen kan føres tilbage til 1500-tallet.

Kerteminde, der blev stærkt beskadiget under Svenskekrigen i 1657-60, er udødeliggjort gennem visen om Amanda, der skuer ud over Kerteminde Havn, men byen er også blevet landskendt for sine museer ikke mindst Johannes Larsen Museet på Møllebakken samt for det oprindelige fiskermiljø ved Kerteminde Fjord, hvor et net af småveje knytter Fiskergade og Lillestranden sammen.

Det er imidlertid ikke kun miljøet ved Kerteminde Fjord, der er præget af generationers fiskeri, for selv om erhvervet har mistet sin store betydning for byen, og antallet af både er skåret drastisk ned, så huser havnen fortsat en stor flåde af fartøjer og er et velegnet sted at slå krogen i friske oplevelser, der oser af saltvand, skumsprøjt og hæse mågeskrig.