FJORDEN RUNDT
en kultur-cykel guide

Odense Fjord - Kerteminde Fjord/Kertinge Nor

Fjordbåden Svanen Klintebjerg Vigelsø Inddæmninger Odense Havns Spulefelt Sorthusene Stige Ø Stige/Stige Kirke Odense Nord Miljøcenter Stige Færgen Fynsværket H. J. Hansen Odense Staalskibsværft Bispeengen Næsbyhoved Slotsbanke/Sø Odense Havn og Kanal Toldboden Odense Odense Fjord Fiskeri i Odense Fjord


Her er et landkort som PDF-fil

Udskriv tekst

Odense - Klintebjerg
Første del af turen Odense - Klintebjerg - Enebærodde

Sti langs kanalenSelv om det er en flad fornemmelse at færdes langs vestsiden af Odense Fjord, så byder en tur langs kanal og kyst alligevel på af et hav af små og store oplevelser.

Den flade fornemmelse opleves ikke mindst, hvis turen foregår på cykel, for hurtigt fornemmes det, at landet er støvsuget for høje bakker og dybe dale. Området er med andre ord overraskende fladt. Sletten bliver det kaldt, men det flade landskab betyder ofte gode kig ind i landet og ud over kanal og fjord selv de steder, hvor sti eller vej ikke løber langs vandet.

Toldboden i OdenseTuren begynder naturligt ved Toldboden i bunden af Odense Havn, hvor man i disse år oplever et aktivitetsniveau, der ikke er set større i adskillige årtier. Nye boligblokke og kontorbygninger skyder op og ska-ber et helt nyt havnekvarter. Turen går ad Gammelsø, men hurtigt er det muligt at holde til højre og køre ad Kanalvej og dermed langs med Næsbyhoved Skoven, der rummer Næsbyhoved Slotsbanke, hvis eventyrlige historie, man bestemt skal hæfte sig ved.

Nærmest som ved foden af det gamle voldsted holder Odense Motorbåds Klub til - en klub, der i den grad har fundet læ for hækbølgerne fra Odense Kanal, for kun en smal passage under vejen giver de lavmastede fartøjer adgang til klubbens broer og fortøjningspæle.

Slamsuger ved FynsværketBebyggelsen langs vejen består af en sammenbygget, karakteristisk række af rødstens huse, mens det er de gamle siloer og længere ude det nedlagte Odense Staalskibsværft, H.J. Hansen og Fynsværket, der vækker opsigt, hvis man skæver over kanalen.

Bilister og cyklister må hurtigt tage afsked med hverandre, for mens bilisterne svinger "ind mod byen", kan cyklister og andre motionister fortsætte ad Kanalstien, der er asfalteret de første kilometer.

husrække langs kanalenDen charmerende husrække langs kanalen bliver afløst af først lidt industri og derefter Bispeengen - et område med lave strandenge og rørsump. Stavids Å snor sig gennem engen og løber under Kanalstien. En simpel konstruktion med nogle såkaldte højtvandsklapper skal forhindre, at højvande i fjord og kanal breder sig til engområdet.
Over for Fynsværket "tårner" et af områdets mange frugtbare glaspaladser sig op og vidner om, at overskudsvarme og grønne fingre i den grad kan få blomster og planter til at gro.

Brede dæk på cyklen er et gode, for belægningen skiftet til grus. På kanalen er den maksimale hastighed seks knob, og man skal være standhaftig, hvis man ikke vil lade sig hive med og slå følgeskab med et fragtskib eller en lystsejler, der skyder vej ud gennem det smalle sejlløb.

Det karakteristiske tårn på Stige Kirke er det første tegn på, at man nærmer sig havnebyen Stige. Stige Færgen er ikke kun en attraktion for turister. Den har i generationer sikret genvej over kanalen for de omkringboende, når der var arbejde eller andre gøremål på den modsatte side af det kunstige vandskel. I Stige Bådehavn - ikke langt fra Stige Færgelejefærgelejet - fornemmer man, at de lokale har slået en klo i tiden, så den ikke løber fra dem. Der er tid til en snak om højvande og sejlerliv mellem de sortmalede fiskerhuse.

De gamle affaldsbjerge på den menneskeskabte Stige Ø fylder godt op på den modsatte bred, hvor man også øjner de legendariske jagt- og fiskehytter kaldet Sortehusene, der er den absolut yderste bebyggelse på halvøen.

En ny stor losseplads - Odense Nord Miljøcenter - har set dagens lys lige nord for Stige. Men det stopper ikke her, for dårligt har man lagt centret bag sig, før man når til Odense Havns spulefelt, som man i øvrigt kan cykle rundt om på et højt dige, især hvis der er brede dæk på cyklen. Spulefeltet rundes af med en dyb kanal og en af de karakteristiske pumpestationer, man møder på ruten.

Det frister med et hvil på E. Nielsens Plads - en cykelrasteplads med både bord og bænk og udsigt til den yderste spids af Stige Ø: Koholm og til Hasseløre, en af de i alt 30 øer i Odense Fjord.

Fjorden begynder for alvor at folde sig ud i al sin pragt, og ser man hen over Hasseløre rammer blikket Vigelsø og øens karakteristiske gule gård, der i dag er indrettet til naturskole. Forude øjner man Klintebjerg, men inden man når så vidt, skal man over Landvandskanalen, der afvander Lumby Inddæmmede Strand - en af mange store inddæmninger ved Odense Fjord.

I Klintebjerg, hvor kanalstien stopper og bliver afløst af asfalterede veje, må man ikke snyde sig for en tur til havnen, hvor Klintebjerg Bådelaug har base, og hvor der er mulighed for at blive sat over til Vigelsø.

- se fortsættelse af turen