FJORDEN RUNDT
en kultur-cykel guide

Odense Fjord - Kerteminde Fjord/Kertinge Nor

Fjordmarken Hofmansgve og Kartoffelmuseet Fyret på Enebærodde Fjordmarken Skalleværker Inddæmning Ølundgårds Naturområde Hessum Inddæmninger Gerskov Kirke Østrupgård og Kirke Odense Fjord Fjordbåden Svanen Klintebjerg Vigelsø Fiskeri i Odense Fjord Inddæmning Enebærodde


Her er et landkort som PDF-file

Udskriv tekst

Klintebjerg - Enebærodde

Anden del af turen Odense - Klintebjerg - Enebærodde
- se første
del

Klintebjerg / udsigt mod VigelsøI Klintebjerg, hvor kanalstien stopper og bliver afløst af asfalterede veje, må man ikke snyde sig for en tur til havnen, hvor Klintebjerg Bådelaug har base, og hvor der er mulighed for at blive sat over til Vigelsø.

Vel ude af byen er der fin udsigt til Lindøværftet og den mere end 100 meter høje portalkran på den modsatte side af fjorden. Langs vandet skyder et dige ryg, men selv med brede dæk er det uvejsomt, så det er kurs ret mod Gerskov, hvor der skiltes mod Gersø Huse. Det er muligt at komme igennem til fjorden ad nogle minde sideveje, men hvis der ikke er et stort overskud af kræfter, så vend om ved Gerskov Kirke.

Ruten går nu stik nord mod Hessum, mens landet flader sig ud mod øst. Det betyder adskillige tramp i pedalerne fra Hessum til først Ølundgårds naturområde og derefter Søhoved og Galtehoved, der er navnet på den østligste spids på Lammesø.

Den sidste kilometer køres på fin markvej. Vil man ind i det 90 hektar store Ølundgårds naturområde, skal man gøre holdt ved en lille p-plads, hvorfra der kun er få hundrede meter ad et traktorspor til områdets fugletårn. På ruten fra Hessum mod Bogø bekendtgør et lille skilt, at der kun er en kilometer til Lindø, der har en langt mere kendt og betydningsfuld pedant på den modsatte side af fjorden.

Østrup KirkeSpar derfor på kræfterne, hvis ønsket da ikke er at afbryde dagens tur og vende hjemad. Er det imidlertid tilfældet, så er det en god ide at køre over den tidligere ø, sætter kurs mod Otterup og derefter Odense. I Otterup skal man finde skiltet, der viser mod Klintebjerg, for så kommer man forbi Østruplund, Østrupgård og den lille Østrup Kirke.

Fortsætter turen nordpå, er der stop på Bogø eller mere præcist ved Bogøhus, hvor Bogøvejens beboere i 2001 rejste to nye mindestene til minde om de store inddæmninger i området. Igen skal der økonomiseres med kræfterne og tænkes på den fortsatte tur, men der er oplevelse i at tage mod øst til Firtals Strand og se et af de højeste diger i området. Der er mulighed for at vandre på diget, der går stik syd og skærmer et lavt, men tilgroet naturområde.

Fra Bogø er der ikke langt til Otterup Lystbådehavn, hvor Sejlklubben Egensedybet har kastet anker. Bådehavnen er på en måde gemt godt af vejen med flere kilometer til Otterup, og det er bestemt værd at besøge havnens yderste pynt, hvorfra der er en fortrinlig udsigt til Enebærodde.
Bid også mærke i den gamle, forfaldne Bogø Mølle, som blev opført i forbindelse med de omfattende inddæmninger i området.

Fjordmarken / udsigt mod EnebæroddeTæt ved havnen når man Fjordmarken - et blomstrende engområde med masser af fugle. Der er igen grusvej, Fjordmarken afløses af marker og skov, og man nærmer sig herregården Hofmansgave, der også huser Kartoffelmuseet.

Inden man når leddet ved Enebærodde, er der fin udsigt til et lavvandet vildtreservat og Charlottenlund - en løvskov fra først i 1800-tallet, der markerer overgangen til selve odden. Fra skoven er der adskillige kilometer til først Martinegården og sidst fyret, fyrmesterboligen og på den anden side af Gabet, Lodshuse. En cykel med brede dæk er absolut at foretrække på den langstrakte odde.

Hvis Fjordbåden Svanen ikke er i rutefart eller er bestilt på forhånd, så er der faktisk kun en mulighed, ef-ter at man har holdt hvil ved fyret - samme vej tilbage til udgangspunktet for denne i mange henseender strabadsagtige tur!